Historie

1958 var et fantastisk år for musikken. Radio Merkur dukkede op i Øresund, Poul Reichardt sang ”Er du dus med himlens fugle” og både Madonna og Michael Jackson blev født…….. og d.6.marts 1958 blev Vedbæk Garden blev stiftet.

 

Johannes Nielsen, der ejede en stor salatfabrik, fik en ide. Med bistand fra redaktør Helweg Møller fra den lokale ugeavis ”Søllerød Tidende” og direktør Lars Christensen fra Tuborg depotet i Vedbæk, lykkedes det at stifte grundlaget for Vedbæk Garden. I 1962 overtog Vedbæk Lions Club ansvaret for VGs daglige drift.

 

I 1968 ophører samarbejdet med Lions Club og en fond bliver stiftet. Fondens første ledelse kommer til at bestå af Elna Nielsen (Johannes Nielsens enke), fabrikant Gøsta Johnson og pantefoged Kai O. Nielsen. En ny epoke i Vedbæk Gardens historie begynder og den bliver næsten eksplosiv. Kai O. Nielsen var gardens store leder og personlighed, han startede i 1959 og stoppede først i 1988. Kai havde sin helt egen facon, der var kæft, trit og retning og det eneste lovlige afbud var, hvis man skulle til sin egen begravelse. Kai og hans kone Bitten levede og åndede for Vedbæk Garden igennem 30 år.

 

d.5.marts 1988 nedlægges Johannes Nielsens fond og Kai O. Nielsen overdrager Vedbæk Garden til 3 gamle garderpiger: Elisabeth Wagner, Lisbeth Horn Møller og Janne Rasmussen. I 1989 får man behov for en mere formaliseret ledelse, hvorefter Elisabeth Wagners far, Finn Wagner indtræder som formand. På mange måder var dette et nyt kapitel for Vedbæk Garden og mange ændringer fandt sted i denne periode. Den nye ledelsesform bestod i at opfatte garden som et produkt, der skulle markedsføres og sælges – og Finn Wagner var den fødte sælger. Denne nye forretningsmodel førte til, at mange kontakter blev knyttet i både ind- og udland og Vedbæk Garden fik mange arrangementer. Finn Wagner var desuden en af initiativtagerne til LGF (landsgarderforeningen), der blev stiftet i 1992 med henblik på samarbejde landets garder imellem.

 

I starten arbejdede Vedbæk Garden under særdeles primitive forhold, nemlig i Lars Christensens Tuborg depot, mellem ølkasserne. Dernæst i baggården til den nu nedrevne Vedbæk Bio. I 1961 fik kommunen øjnene åbne for det store arbejde Vedbæk Garden udførte og fik fast tilholdssted på Rundforbiskolen.

 

Vedbæk Garden har igennem alle år haft en tæt tilknytning til Dyrehavsbakken. Fra helt gamle dage under ledelse af Professor Tribini og Pjerrot. Senere som et fast indslag hver onsdag til Bakkens feriefester. Vedbæk Garden er stadig et fast indslag ved Bakkens åbning hvert år i marts måned samt til Cirkusrevyens premiere og en række arrangementer sommeren igennem.

 

Gennem årene har Vedbæk Garden deltaget i en lang række film, hvoraf kan nævnes : ”Far til Fire for fuld musik” 1961, ”Ta’ lidt solskin” 1969, ”Rend mig i traditionerne” 1978, ”Krummerne 2” 1992. Herudover har garden medvirket i en lang række reklamefilm, senest i 2013 for Tuborg.

 

Vedbæk Garden har rejst rundt i det mest af verden, blandt andet har garden besøgt : Canada, Kina, Forenede Arabiske Emirater, Rusland samt hele Europa. Sidste stortur garden var på gik til Reykjavik Island, hvor garden spillede koncerter med gletchere, geysere, vandfald og vulkaner som malerisk baggrund.

 

Et ukendt antal piger, men aktuelt mange hundrede, har i tidens løb trådt deres ”musiksko” i Vedbæk Garden. Udover at tilegne sig musikalske færdigheder har de også oparbejdet sociale færdigheder til gavn for deres videre færden ud i voksenlivet. En gang garderpige, altid garderpige, og gardens motto bærer man med sig hele livet : ”Glæd dig selv ved at glæde andre”.

 

I anledning af Vedbæk Gardens 50 års jubilæum i 2008, skriver tidligere garderpige Doris Suhr dette indlæg i jubilæumsskriftet, hvor hun mindes Vedbæk Gardens første år :

 

”Da Vedbæk Garden blev født” af Doris Suhr (Vedbæk Gardens ældste garderpige) :

 

Min interesse for Vedbæk Garden blev vakt den dag jeg i ”Søllerød Tidende” kunne læse, at en pigegarde skulle stiftes i Søllerød kommune. Hvis man var interesseret, kunne man møde op på Vedbæk Hotel, vist nok d.6.marts 1958. I artiklen var nævnt, at man kunne komme til at spille på et instrument, og dét vakte min nysgerrighed.

 

Dagen oprandt, - der var mange piger den aften. De fleste havde en eller begge forældre med. Vi fik at vide hvad det hele gik ud på, samtidig med vi blev introduceret for vore kommende lærere, nemlig Gert Rasmussen og Bent Petersen som musikinstruktører. Sidstnævnte var i forvejen leder i Lundtofte Skoleorkester, som vi samme aften stiftede bekendtskab med, idet de denne første aften gav koncert for os, der var tilstede. Den koncert gav os straks lysten til at melde os til som medlem i Vedbæk Garden. Medlemskabet kostede 10 kroner om måneden og min far sagde, at den udgift måtte jeg selv erholde, og det gjorde jeg, for jeg tjente skam 408 kroner om måneden som købmandslærling i Nærum.

 

Vi fik ikke instrumenter de første aftener vi mødtes, men instruktion i eksercits af danselærer fru Gude, og det foregik i Vedbæk Bio, som lå bagved Vedbæk Hotel. For de uindviede kan jeg oplyse, at det er der hvor Hotel Marina ligger i dag. Der blev hurtigt udtaget et hold piger, som skulle lære at spille på tromme. De fik udleveret et sæt trommestikker, samtidig med at de fik den besked, at de skulle øve sig derhjemme på et spækbræt. Den store dag oprandt, den dag, hvor der lå en række blæseinstrumenter på scene foran biograflærredet. Hvem mon skulle spille på dem ? Udvælgelsen foregik således: Hvem kunne, eller kendte blot lidt til noder ? Dem, der rakte hånden op fik chancen for at spille på et horn. Dem, der havde de største sæt læber, fik det største horn (tubaen) og så fremdeles. Jeg fik udleveret et flygelhorn. Vi fik udleveret et sæt noder til ”Danmark dejligst vang og vænge” samtidig med at vi fik til opgave at lære den til næste mødetime. Nogle af os havde så lært den til den aften, men jeg husker, det faktisk ikke lød godt.

 

Hurtigt blev Vedbæk Bio for lille til at øve i, men så flyttede vi til Nærum Gamle Skole, på Nærum Hovedgade, men der var heller ikke tilstrækkelig plads, så vi flyttede endnu en gang og det blev til Rundforbiskolen.

 

Uniformerne blev syet i Holte Tekstilmagasin, som lå på Øverødvej. Der blev taget mål af hver eneste pige (vi var 40 piger) og nederdelen gik en håndbredde under knæet. Den længde viste sig at være et fejlvalg, for vi fik hurtigt ordre på at lægge dem op til en håndsbredde over knæet. Hold op hvor følte vi os ”nøgne”! Et par af os fik syet et underskørt fast under nederdelen, hvilket vist sig ikke at være tilladt, men jeg beholdt nu mit på. Strømpebukser fik vi foræret af Nærum Nylon, strømpefabrikken som lå på Nærum Hovedgade. Det var strømper, der aldrig kunne gå i stykker, dejlig kraftige og varme en kold vinterdag. Dejlige uldne overtræksbukser med lodden vrang, samme slags som bedstemoder havde på – bare blå ! Sidst men ikke mindst: vort fodtøj, et par hvide gummistøvler, der siden hen gav os tilnavnet ”GummiGarden”, meget liden flatteret tilnavn – det navn kunne vi godt have undværet.

 

Næste optræden var i en privat have på Vedbæk Strandvej, og her gav vi koncert med hornorkester, tambourkorps, tattoo og det hele – det var en stor dag.

 

Min karriere i Vedbæk Garden blev af kortere varighed, blot to år, men jeg nåede at få mange gode og uforglemmelige oplevelser. Siden fik jeg en anden stor oplevelser, nemlig den dag, da hele garden indfandt sig foran mine forældres hus i Gl. Holte, og gav koncert ved mit bryllup. Jeg er således ældste garderpige, den første der blev gift, men ikke den første, der fik barn.

 

En anden stor oplevelse fik jeg også, da jeg stolt kunne melde min egen pige Anette ind i Vedbæk Garden. Hun var dog mere tro, idet hun var garderpige i adskillige år. For ikke at glemme min mor Ella Pedersen, så er hun vel nok den person, der har syet tøj til flest garderdukker. Mange hundrede blev det til igennem årene. Flest dem i ”Barbie” dukke størrelse, men også en del store, vel og mærke i originaludgaver, idet de fleste uniformer blev syet af aflagte garderjakker.

 

Dette blot lidt memoirer fra Vedbæk Gardens allerførste år. Naturligvis har jeg med interesse fulgt garden op gennem årene, og har siden også være med til at ”hyre” dem i henholdsvis Holte Midtpunkt Centerforening og Søllerød Kommunes Handelsforenings regi, samtidig med, at jeg også har fået fornøjelsen at få gratis gæsteoptræden af garden foran min mands og min cykelforretning, henholdsvis i Nærum og Holte Midtpunkt. Jeg ønsker Vedbæk Garden tillykke på 50 års dagen og mange gode år fremover.

 

Af Doris Suhr, VG medlem 1958-1960